Hos de fleste danske snedkere og møbelproducenter ligger der bunker af træ, som aldrig blev til noget. Det kan være en plade eg med en knast, der blev skåret væk, eller en rest af valnød fra et større projekt. I stedet for at lade det gå til spilde, har en ny bølge af designere kastet sig over netop dette materiale. De ser potentiale dér, hvor andre ser affald. Resultatet er bordplader, der ikke bare er bæredygtige, men som også fortæller en historie om håndværk og kreativ genanvendelse.
Fem danske designere viser vejen for bordplader af overskudstræ. Lær hvordan resttræ fra byggeri og møbelproduktion bliver til designermøbler. Artiklen giver konkrete eksempler på materialevalg, teknikker og samarbejder, der gør genanvendelse til en æstetisk styrke frem for en kompromisløsning.
Fem designere der forvandler resttræ til bordkunst
De fem designere, vi har talt med, arbejder alle ud fra samme filosofi: Overskudstræ er ikke et problem, det er en ressource. De henter deres materialer fra alt fra nedrivningsprojekter til overskydende lager fra danske møbelfabrikker. Her er deres tilgang og de vigtigste teknikker, de bruger.
1. Mette Rishøj: Fra byggeplads til spisebord
Mette Rishøj har specialiseret sig i at bruge tømmer fra nedrivning af ældre danske huse. Hun samarbejder med lokale nedrivningsfirmaer og udvælger bjælker af fyr og eg, der har en særlig patina.
- Hendes metode: Hun skærer bjælkerne op i tynde planker og samler dem i et mønster, der minder om en klassisk sildebensparket.
- Resultatet: Bordplader med dybde, farvenuancer og en historie, som nyt træ ikke kan matche.
“Det handler om at læse træet. En gammel bjælke har levet et liv. Den har revner, mærker og en farve, som kun alderen kan give. Det skal man ikke skjule, men fremhæve,” siger Mette Rishøj.
2. Kasper Lund: Industrielt overskud som designstatement
Kasper Lund arbejder tæt sammen med en af Danmarks største køkkenproducenter. Han får deres overskydende plader af massiv ask og bøg, som ellers ville blive brændt af til varme.
Hans proces følger tre trin:
1. Sortering: Han gennemgår paller med resttræ og vurderer kvaliteten.
2. Skæring: Pladerne skæres til i ensartede strimler.
3. Samling: Strimlerne limes sammen i et geometrisk mønster, der skaber en ny, stærk plade.
Kasper Lunds borde er blevet særligt populære hos arkitekter, der sætter pris på det rå, industrielle udtryk.
3. Ida Vang: Valnød og kirsebær fra møbelproduktion
Ida Vang har specialiseret sig i eksklusive hårdtræssorter. Hun får sit overskudstræ fra en dansk møbelfabrik, der producerer stole og borde i valnød, kirsebær og amerikansk eg.
| Træsort | Karakteristika | Anvendelse i bordpladen |
|---|---|---|
| Valnød | Mørk, varm tone, tæt struktur | Midterfelt eller kontraststriber |
| Kirsebær | Rødlig nuance, bliver mørkere med tiden | Ramme eller dekorativ kant |
| Amerikansk eg | Lys, markant åretegning | Hovedflade eller bundplade |
Hun skaber bordplader, hvor de forskellige træsorters naturlige farver spiller op mod hinanden. Det giver et levende udtryk, der minder om et abstrakt maleri.
4. Søren Bæk: Cirkulært samarbejde med lokale værksteder
Søren Bæk har bygget et netværk af mindre snedkerværksteder på Sjælland. De sender deres resttræ til ham, og han komponerer det til nye plader. Hans bordplader er ofte en mosaik af mange forskellige træsorter.
- Fordelen: Hver plade bliver helt unik.
- Udfordringen: Træsorterne reagerer forskelligt på fugt og temperatur, så han bruger en særlig tørreproces for at undgå revner.
5. Louise Friis: Genbrug af gamle møbler til nye borde
Louise Friis går et skridt videre. Hun bruger ikke kun resttræ fra produktion, men også planker fra gamle møbler, der er kasseret. En gammel kommode i mahogni kan blive til en smal konsolplade, mens en nedlagt biblioteksreol i eg bliver til et solidt spisebord.
Hendes arbejde viser, at bordplader af overskudstræ kan have lige så høj kvalitet som nye plader, ofte med en tættere og smukkere åretegning, fordi træet er ældre.
Teknikker og faldgruber: Sådan gør du selv
Hvis du selv vil kaste dig over et projekt med overskudstræ, er der nogle vigtige ting at have styr på. Her er en oversigt over de mest almindelige teknikker og de fejl, du skal undgå.
| Teknik | Beskrivelse | Almindelig fejl |
|---|---|---|
| Sammensætning | Strimler limes kant mod kant | Ujævn trykfordeling giver skæve samlinger |
| Overfladebehandling | Olie eller hårdvoks | For tykt lag olie giver en klistret overflade |
| Tørring | Langsom lufttørring | For hurtig tørring skaber dybe revner |
| Stabilitet | Krydsfinér som bundplade | Manglende bundplade kan få bordet til at slå sig |
De fire vigtigste redskaber til projektet:
– En god rundsav med et fint blad til rene snit.
– Løse skruetvinger til at presse samlingerne.
– Et slibepapir i korn 120, 180 og 220.
– En pensel af god kvalitet til oliebehandlingen.
Hvor finder du overskudstræ i Danmark?
Der er flere måder at få fat i materialer på. Mange danske designere bruger disse kilder:
- Genbyg og lignende genbrugsbyggevarehandler: Her kan du finde gamle gulvbrædder, bjælker og planker til en lav pris.
- Lokale snedkere og tømrer: Spørg om de har resttræ, du kan købe eller få. Mange har et lager af afskårne stykker.
- Møbelfabrikker: Nogle fabrikker sælger deres overskudstræ i sække eller paller. Det kræver ofte en aftale på forhånd.
- Nedrivningsprojekter: Hold øje med byggepladser i dit nabolag. Spørg nedrivningsfolkene, om du må købe bjælker eller brædder, før de bliver smidt ud.
Fra rest til ressource: Bordpladens nye liv
Det, der gør bordplader af overskudstræ så interessante, er ikke kun miljøgevinsten. Det er det æstetiske potentiale. En plade, der er samlet af mange forskellige stykker, har en visuel kompleksitet, som en ensartet fabriksplade sjældent kan matche.
Hver samling, hver knast og hver farveforskel bliver en del af bordets personlighed. For designere som dem, vi har talt med, er det præcis det, der driver dem. De ser ikke et stykke affald. De ser en mulighed for at skabe noget nyt, noget smukkere og noget mere holdbart.
Hvis du er arkitekt eller interiørdesigner, kan du med fordel overveje bordplader af overskudstræ til dine næste projekter. De giver dig en unik fortælling om materialets rejse og om den danske håndværkstradition, der værner om ressourcerne. Og som boligejer får du et møbel, der er både personligt og ansvarligt.
Vil du have flere idéer til, hvordan du skaber personlighed med genbrugsmaterialer, så kig på vores guide til mixet mellem gammelt og nyt, der giver konkrete tips til at balancere det rustikke med det moderne.
Bordplader af overskudstræ er mere end en trend
Det er en bevægelse mod en mere bevidst måde at indrette sig på. De fem danske designere viser, at bæredygtighed og æstetik ikke behøver at være modsætninger. Tværtimod. Når du vælger en bordplade af overskudstræ, vælger du et møbel med sjæl, historie og en markant lavere klimabelastning.
Næste gang du står over for at skulle vælge et nyt bord, så overvej at finde en lokal designer, der arbejder med resttræ. Eller tag selv på jagt efter materialer og gå i gang med et gør-det-selv-projekt. Det kræver lidt mere tid og research, men resultatet er et møbel, du vil glæde dig over i mange år.
Lad dig inspirere af de danske designere og deres evne til at se muligheder i det oversete. Din næste bordplade kan meget vel være lavet af træ, der ellers ville være endt som spild.
