Denne samarbejdsaftale er mellem:
Virksomhedsnavn:
Splish Now ApS
Overgade 22B, 5000 Odense, Danmark
☏ +45 22 17 22 60 | kontakt@splish.dk
CVR. nr.: 40731776
Betegnes som: Forhandler
Denne samarbejdsaftale indeholder en overordnet rammeaftale mellem Firma og Forhandler.
1.0 Formålet for samarbejdet er, at Firmaet sælger Forhandlerens produkter via Firmaets hjemmeside til private kunder eller 3. parts virksomheder. Produkterne kan både være nye- og vintage-produkter (pre-loved). Når et produkt er solgt via hjemmesiden får Forhandler en notifikation, hvorpå produktet sendes til slutkunden via egne logistikpartnere, med mindre andet er aftalt.
1.1 Firma har på vegne af Forhandler ret til at sælge Forhandlers produkter som fremgår på hjemmesiden med frigørende virkning.
3.0 Når et salg forekommer via Firmaets hjemmeside får Forhandleren notifikation via email og/eller Firmaets interne og personlige dashboard for Forhandlere. Processen forløber således at Forhandleren:
3.1 Det er forhandlers ansvar løbende at opdatere sit sortiment, så kunderne ikke bliver vildledt. Det inkluderer informationer, beskrivelser, priser og andet indhold, der har relevans for kunderne. Såfremt et salg er gennemført er forhandleren forpligtet til at sende produktet inden for rimelig tid. Hvis dette ikke opfyldes, vil der efter én varsel forfaldes et gebyr på kr 1000.
4.0 Eftersom kunden har 14 dages returret, får Forhandler udbetaling 21 dage efter kunden har modtaget sit produkt og såfremt produktet ikke er returneret.
4.1 Ordrer balanceres i systemet når kundens returret på 14 dage er overstået (18 dage fra ordren placeres) og udbetales på næstkommende faktura efter balancering.
4.2 Efter hver periode afsluttes sender Firmaet en email omkring detaljer for faktura mens det også er muligt at se fakturen via det personlige dashboard for Forhandlere.
4.3 Periodeopgørelsen kan ændre sig undervejs og helt indtil perioden slutter.
5.0 Hvis Forhandlerens saldo er negativ betaler Firmaet ikke Forhandleren men derimod skal Forhandleren betale Firmaet inden 8 hverdage fra modtagelse af fakturen.
6.0 Samarbejdsaftalen er gyldig, når Forhandleren har givet sin samtykke via hjemmesiden ved at krydse “Vilkår og Betingelser”, ved valg af abonnement.
6.1 Samarbejdet løber måned for måned og kan opsiges med løbende måned + 1 måned. Forhandler kan altid opsige eller ændre abonnementet via eget personlige Forhandler-dashboard. I dashboardet skal Forhandler trykke:
7.0 Reklamationer går igennem forhandleren af varen. Kunden kan se på sin ordrebekræftelse, hvem der er aftalepart. Alternativt kan kunden henvende sig til Splish Now ApS, og vi vil sætte kunden i forbindelse med Forhandleren. Ved returnering skal varens stand være den samme som da kunden modtog varen.
Kundens køb er omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at kunden enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
En reklamationssag er som udgangspunkt en sag mellem Kunden og Forhandleren. Kunden kan kontakte Splish Now ApS og reklamere indenfor 14 dage, hvis Kunden opdager manglen ved varen.
Alternativt kan Kunden reklamere ved at kontakte Splish Now ApS via mail til kontakt@splish.dk eller kontaktformularen på hjemmesiden.
Afhængig af den konkrete situation vil kunden modtage de videre instrukser. Ved returnering af varen, bedes kunden samtidig, så detaljeret som muligt, oplyse, hvad problemet er.
Tilbagelevering er på eget ansvar og Splish Now ApS betaler som udgangspunkt derfor ikke for returlabels eller lignende. Ved berettiget reklamation refunderer Splish Now ApS rimelige fragtomkostninger. I modsat fald skal kunden selv afholde alle udgifter til transport, herunder Splish Now ApS/Forhandlerens fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve kunden et beløb på op til 150 kr. for undersøgelse af varen.
Kunden skal huske at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Kunden har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Kunden skal derfor gemme postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.
Skulle der forekomme tvist mellem kunden og samarbejdsparterne, falder ansvaret tilbage på Splish Now ApS, der derfor til hver en tid kan overrule Forhandleren/Samarbejdspartneren.
Bemærk! Splish Now ApS modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
7.1 Kunden har 14 dages fortrydelsesret.
Når kunden handler på nettet og hos splish.dk har kunden normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor kunden kan meddele, at kunden fortryder købet og derpå returnere varen til Forhandleren/Splish Now ApS. Den enkelte Forhandler varetager fortrydelsessagerne.
Fortrydelsesretten løber fra den dag, kunden har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal kunden ved en utvetydig erklæring give Forhandleren/Splish Now ApS meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen.
7.2 Forlænget returret ved køb af julegaver
Ordrer købt fra d. 16/11-2020 og frem til d. 24/12-2020 kan returneres frem til d. 15/01-2021. Kunden skal altid registrere sin retur på: kontakt@splish.dk
7.3 Returnering
Hvis kunden fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til den butik, som har sendt varen i første omgang. Varens stand skal være den samme, som da kunden modtog varen.
Ved tilbagelevering bør kunden sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Kunden har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil butikken modtager den. Kunden skal derfor altid gemme kvitteringen for afsendelse samt track and trace nummer.
VIGTIGT:
Vi forventer, at kunden afsender varerne hurtigst muligt efter kunden har givet besked om fortrydelse, og kunden skal sende dem retur senest 14 dage efter, kunden har fortrudt. Bemærk! Forhandler/Splish Now ApS modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
7.4 Varens stand. Når kunden sender varen retur hæfter Kunden kun for eventuelle forringelser af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Kunden kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis kunden prøvede den i en fysisk butik, men kunden må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter Forhandler/Splish Now ApS den som brugt, hvilket betyder, at kunden ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
7.5 Tilbagebetaling
Når Forhandler modtager varen tilbage tjekkes den, og kunden får tilbagebetalt det beløb, kunden har indbetalt til Splish Now ApS ved købet. Hvis kunden fortryder sit køb, får kunden det beløb, kunden har indbetalt til Splish Now ApS, retur. I tilfælde af en værdiforringelse, som kunden hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis kunden benytter sin fortrydelsesret, refunderer Splish Now ApS alle betalinger modtaget fra kunden senest 14 dage fra den dato, hvor Forhandler har modtaget kundens varer retur
Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som kunden betalte købet med. Har kunden fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, kunden brugte ved købet. Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at kunden returnerer varen i original emballage.
8.0 Samarbejdsaftalen er fortrolig, og parterne må ikke videregive oplysninger om aftalens indhold eller generelle betingelser for samarbejde med tredjeparter uden forudgående samtykke fra den anden part. Bestemmelsen skal overholdes, og oplysninger forbliver således fortrolige efter afslutningen af samarbejdet.
9.0 Samarbejdsaftalen er underlagt dansk lovgivning og afgøres ved enhver tvist baseret på denne.
Danske Bank
Reg.nr: 3409
Konto nr.: 12868367
IBAN: DK0730000012868367
SWIFT: DABADKKK