Brian Rattiner

Buy Brian Rattiner SPLISH Gallery.jpg

 

Brian Rattiner er født i Brooklyn, NY i 1982 og dimitterede fra Rhode Island School of Design i 2004. Hans arbejde udforsker farver og drager inspiration fra naturen, landskab, hukommelse, musik og litteratur. I denne særlige serie hos SPLISH arbejder han med flydende akryl for at skabe et farvefelt, hvor han udforsker tegningsprocesser med blandede materialer som trækul, grafit, farveblyant, pastel, oliepastel og markør. Hans nylige værker er inspireret af miljøer i Almería, Spanien og Skopelos, Grækenland.

 

 


Rattiner maler sine større værker på gulvet. Han drypper maling, spreder et farvefelt, der fungerer som baggrunden for hans værk. Oftes maler han på værkerne, mens de er våde, fordi det føles befriende fra den akademiske korrekthed. ”Jeg indså, at jo mere jeg tænkte på, hvad jeg malede, desto mindre ægte føltes kunstværkerne. Da jeg tillod mig at være helt fri for koncepter, føltes arbejdet mere naturligt. Selvom værkerne udføres hurtigt, er der en lang proces med at få mit sind i en rolig og meditativ tilstand i løbet af dagen eller ugen, før jeg udfører værket. Altså dét at få inspiration fra et miljø, tage det ind, og reflektere over det.”

Jeg indså, at jo mere jeg tænkte på, hvad jeg malede, desto mindre ægte føltes kunstværkerne
— Brian Rattiner
 

Ofte arbejder Rattiner fra alle vinkler af et billede. Han starter fra et perspektiv og vender derefter værket sidelæns og roterer det rundt. ”Når jeg arbejder på gulvet og går rundt om maleriet, indser jeg nogle gange, at de mere organiske billeder, ikke er det jeg først planlagde. Det er vigtigt at være åben for det. For eksempel når man ser noget i naturen, der rammer en. Det kan være mos langs siden af en klippe – reelt set er der ingen op, ned, venstre eller højre. Vi kommer i naturen fra den vinkel, vi opfatter den som smukkest. Da jeg tillod mig at vende et maleri og arbejde på det fra forskellige vinkler, indså jeg, at jeg tillod naturen styre malerierne endnu mere. Jeg lærte af det på en kompositionsmæssig måde, da jeg tidligere var mere optaget af at replikere dets mærkning eller værdi. ”Rattiner siger, at farver er og forbliver den vigtigste del af hans arbejde.



Læs flere indlæg

Hanna Ilczyszyn | SPLISH
Hanna Ilczyszyn

James Tailor | SPLISH
James Tailor

Nanna Riis Andersen | SPLISH
Nanna Riis Andersen